Storskrald

Du har mulighed for at bestille afhentning af storskrald hver 14. dag, hvor du blandt andet kan aflevere møbler, hårde hvidevarer, stort pap, flamingo, tekstilaffald og farligt affald. Selvom mange ting indgår i storskraldsordningen, så indeholder ordningen dog ikke alt.

Du skal derfor være opmærksom på om dit affald indgå i de kategorier, som er her på siden under ‘Ja tak’ eller i bestillingsskemaet. Hvis dit affald ikke indgår i kategorierne, så skal det i stedet afleveres på genbrugspladsen.

Bestil afhentning af storskrald  Bestil afhentning af miljøkasse

JA TAK TIL

Stort pap (slået sammen, bundtet og håndterbart)

Tæpper (skal skæres op og maks. være 1x1 meter)

Hårde hvidevarer (skal være tømt for madvarer)

Elektronik (gælder ikke elpærer og lysstofrør)

Jern og metal (for eksempel dåser, gryder, cykler og barnevogne)

Plast (OBS: blød og hård plast skal være adskilt)

Møbler (dog ikke glasborde og skabe med glaslåger)

Keramik og porcelæn (OBS: toiletter er sanitet og medtages ikke)

Tekstiler (skal i klare sække, hvis dine tekstiler er til direkte genbrug)

Flamingo (for eksempel fra emballage og kassefyld)

Paller (dog ikke tilhørende "tårn" fra for eksempel brænde)

Ødelagte tekstiler (skal afleveres i de røde sække)

Farligt affald (skal afleveres i miljøkassen)

NEJ TAK TIL

Farligt affald som ikke er i miljøkassen (for eksempel olie, medicin, batterier og kemikalier)

Byggeaffald (for eksempel gulvbrædder, døre, vinduer, hegn, fliser, indbygningsskabe og flamingoisolering)

Sanitet (for eksempel toilet, badekar, håndvaske og køkkenskabe)

Dæk og andre bildele

Flasker og glas (OBS: dette inkluderer også møbler med f.eks. glasskabe)

Blandet affald (for eksempel sække med ringbind, videobånd, blandet plast og papir)

Erhvervsaffald (for eksempel wrap, byggeaffald og isolering)

Klaver

Brændeovn

Træ (for eksempel hegn, brædder, pallerammer)

Big bags

Spejle og billedrammer

Parasol samt parasolfod

Inden skraldemanden kommer, så husk at:

  • Hver affaldstype skal stå adskilt, og må ikke stå i en blandet bunke.
  • Du kan aflevere 12 enheder til storskrald pr. afhentning. En enhed svarer til for eksempel ét møbel, én sæk, én miljøkasse eller ét bundt pap. Hvis du har mere end 12 enheder, kan du bestille afhentning af storskrald til næste afhentning 14. dage senere.
  • Pap må ikke være i klare sække, men skal bundtes med snor. Dit pap skal være rent og må ikke have været i kontakt med for eksempel madaffald. Pizzabakker skal til restaffald. Husk at tømme dine papkasser for for eksempel flamingo og blød plast.
  • Mindre dele (minus pap) skal lægges i klare plastsække.
  • Husk at sætte en seddel med “storskrald” på genstande, hvor skraldemanden kan komme i tvivl – for eksempel på cykler eller barnevogne.
  • Storskraldet skal kunne håndteres af skraldemanden, og må derfor ikke være for stort eller tungt.

Placering af dit storskrald

Dit storskrald skal sættes frem inden klokken 7 på afhentningsdagen. Storskraldet skal være placeret på din egen grund ved skel mod vej, så det er let tilgængeligt for afhentning.

Du kan ved at klikke her læse mere om reglerne for placering af storskrald.

Storskraldet skal stå adskilt i de forskellige typer affald og må ikke stables i store bunker med blandet affald. Se eksempel på placering af storskrald herunder:

Storskraldet må ikke sættes som på nedenstående billeder:

Nyt liv til dit affald

Meget af det affald, som sættes ud til storskrald kan sagtens få et “nyt liv”. Vi giver tingene en chance til, så de kan finde et nyt hjem, hvis storskraldet er i sådan en stand, at det kan komme videre. Hvis du har ting til storskrald, som IKKE må genbruges, så sæt en seddel på så skraldemanden ved besked.

Sådan bestiller du storskrald

Husk at bestille afhentning senest hverdagen før afhentning
Storskraldsordningen er en obligatorisk ordning, og du er derfor automatisk tilmeldt storskrald.

Husk at du skal bestille afhentning, hvis du vil have hentet storskrald i de uger, hvor skraldebilen kommer i dit område. Du skal bestille afhentning senest dagen før afhentningsdagen. Ønsker du hjælp til bestillingen, skal du kontakte Team Affald senest hverdagen før afhentningsdagen inden for almindelig kontortid. På denne måde kan vognmanden planlægge ruten, så kørslen bliver så effektiv som muligt.

Hvis du har tilføjelser til ordren, kan dette tilføjes senest hverdagen før afhentning indenfor almindelig kontortid. Hvis tidsfristen er overskredet, skal du lave en bestilling til næste mulige dato for afhentning.

Vil du afbestille din ordre?

Hvis du henvender skriftlig eller telefonisk, skal henvendelsen ske inden for affaldskontorets åbningstider for telefonisk betjening, da vi ellers ikke har mulighed for at se din henvendelse før næste hverdag.

Hvis du fortryder eller ikke har storskrald alligevel, kan du kontakte os på telefon 5588 5588 eller sende en besked gennem digital post senest hverdagen før din afhentning. Du kan ved at klikke her komme videre til digital post.

Hvilket affald må komme med til storskrald?

Selvom mange ting indgår i storskraldsordningen, så indeholder ordningen dog ikke alt. Du skal derfor være opmærksom på om dit affald indgå i de kategorier, som er angivet øverst på siden eller i bestillingsskemaet.

Hvis dit affald ikke indgår i kategorierne, så skal det i stedet afleveres på genbrugspladsen. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt affaldet kan komme med til storskrald, kan du bruge vores Affalds-ABC.

Du finder vores ABC ved at klikke her.

Bor du i etagebolig med over 20 enheder?

Storskraldsordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Boligforeninger med over 20 boligenheder som ikke ønsker at deltage i den kommunale storskraldsordning, skal oprette en selvstændig ordning, hvor de lovpligtige affaldstyper kan indsamles.