Din affaldsapp

Med vores app får du en samlet digital affaldsløsning, så du nemt kan få oplysninger om din affaldsordning. Med appen kan du blandt andet:

  • Se alle dine tømmedatoer
  • Få besked om kommende afhentninger
  • Scanne dit affald, og få vejledning til sortering
  • Bestille afhentning af storskrald eller ombytning af miljøkasse
  • Melde ind, hvis affaldet ikke er hentet eller der er sket en fejl i forbindelse med tømning

Appen vil samtidig erstatte vores nuværende sms-service, som udgår 1. januar 2023. Det vil fortsat være muligt at finde en tømmekalender til udskrift på ‘Min side’, som du finder ved at klikke her.

Sådan finder du vores affaldsapp

Appen kan hentes i både App Store og Google Play ved at søge på “NK Affald”. Når du første gang henter appen ned på din smartphone, er det vigtigt, du husker at vælge Næstved Kommune og indtaster din adresse. For selv om et flertal i Folketinget har besluttet, at alle landets kommuner skal sortere i de samme 10 typer affald, er der forskel på, hvordan affaldet sorteres i de forskellige beholdere. Derfor er appen tilpasset og udviklet til den enkelte kommune.

Download vores affaldsapp fra App Store

Download vores affaldsapp fra Google Play

Du kan også scanne vores QR kode herunder:

OBS: Vores app har fået nyt navn

Vores affaldsapp hed tidligere ‘Perfect Waste’, men har nu skiftet navn til at hedde ‘NK Affald’. Hvis du har den gamle version af appen, så skal du:

  • Downloade ‘NK Affald’ på din smartphone
  • Vælge Næstved Kommune
  • Indtaste din adresse

Guide til affaldsapp

Du kan herunder finde en guide, hvor appen og alle dens funktioner er beskrevet i detaljer. Guiden gennemgår trin for trin, hvordan du installerer og anvender de forskellige funktioner.

Hvis du oplever, at vores beskeder ikke kommer frem, så kan du teste dine beskedindstillinger.

Få hjælp til sortering

Skal poser fra chips i beholderen til plast? I hvilken beholder skal smørbakken fra Kærgården? Og hvor skal æsken fra tandpastaen hen? Det kan du få svar på i vores sorteringsapp ”NK Affald”.

Formålet med appen er at gøre affaldssorteringen endnu lettere, så vi kan sende så meget affald til genanvendelse som muligt.

Hvis du står med noget emballage og er i tvivl om, hvor det skal hen, kan du scanne varens stregkode via appen. Hvis den er registreret i systemets database, vil der blive vist et piktogram på skærmen, som fortæller i hvilken beholder varen skal i. Hvis du scanner en vare, der ikke findes i appens database, vil der komme en besked op, hvor du får mulighed for at indsende et billede af produktets forside og dermed registrere varen i databasen.

Din genvej til selvbetjening

Vores affaldsapp indeholder foruden information om sortering også genveje, så du kan bestille storskrald, få besked om kommende tømmedatoer, melde ind, hvis der er problemer i forbindelse med tømning. Appen fungerer derfor som én samlet indgang til din digitale affaldsløsning.