Status på tømning af affald: Vognmand er fredag aften færdig med efterslæb

20/8-2021

Der har den seneste uge været uregelmæssigheder i tømning af affald flere steder i Næstved Kommune. Derfor har borgerne kunne opleve, at deres beholdere er blevet tømt med forsinkelse.

Fredag aften meddeler vognmanden, at de nu er færdige med det efterslæb, der har været i denne uge. Der kan dog stadig være glemmere, som der altid kan være. Næstved Kommune opfordrer alle borgere, der mod forventning ikke skulle have fået tømt deres beholdere, at give Team Affald besked hurtigst muligt og senest tre hverdage efter ordinær tømningsdag.

Vi beklager den ulejlighed, det har medført. Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til Team Affald på affald@naestved.dk.