
Skældsord, skideballer og klager over fejlsortering er blevet en fast del af hverdagen hos kommunens affaldsmedarbejdere. Men hvad er årsagen til de mange henvendelser? Svaret skal findes i en af de mange affaldsbeholdere, som skraldemændene hver dag melder ind med fejl.
Et stigende antal adresser i kommunen har den seneste tid modtaget besked om fejlsortering, og det kan mærkes i affaldskontorets telefonlinjer og indbakker. At håndtere mange opkald eller mails er dog ikke noget nyt – sidste år modtog affaldskontoret næsten 7.000 opkald. Men noget har ændret sig, og det vækker bekymring:
I takt med, at vi får flere indmeldinger om fejlsortering, kommer der naturligt også flere opkald. Men vi er ret chokerede over, hvor grov tonen er blevet. Selvom det er forståeligt at være frustreret eller utilfreds, oplever vi flere aggressive henvendelser og verbale angreb.
Folk glemmer, at der sidder en medarbejder i den anden ende af røret, som bare forsøger at passe sit arbejde – og som skal kunne gå hjem uden at være påvirket af samtalen, siger Michael Stegman, driftsansvarlig for Team Affald i Næstved Kommune.
Fokus på fejlsortering
Affald og sortering er en fast del af vores hverdag. Med opdeling i ti affaldstyper kan det være svært at finde ud af, hvor hver enkelt ting skal hen. Hvis affaldet er sorteret forkert, kan man modtage en såkaldt “UPS”-seddel fra skraldemanden med besked om, at beholderen ikke er blevet tømt.
Men hvor meget skal der egentlig til – og er det ikke bare kommunen, der går i små sko? Spørger man Næstved Kommune, er svaret nej.
Kommunen er nemlig – ligesom borgerne – forpligtet til at overholde nationale regler om sortering. Hvis affaldet ikke er korrekt sorteret, kan det få store konsekvenser – også økonomisk. Derfor er der kommet øget fokus på at sikre, at affaldet bliver sendt til genanvendelse og ikke ender som restaffald.
Skraldemænd i skudlinjen
Det er dog ikke kun affaldsmedarbejderne bag telefonen, der oplever problemer. Også skraldemændene mærker, at tonen er blevet hårdere.
Der er folk, der mener, at skraldemændene er dovne og uduelige. Nogle synes, de bare burde flytte affaldet over i den rigtige beholder i stedet for at tage billeder. Men det er ikke skraldemandens opgave – det er borgerens.
Der findes flere måder at få hjælp til sortering på, men det er aldrig i orden at råbe eller skælde ud på folk, der bare passer deres arbejde, siger Michael Stegman.
Hvor meget er for meget?
Vi kender alle udtrykket “mange bække små”, og det gælder også for affaldssortering. Én enkelt pizzabakke i papirbeholderen virker måske ubetydelig, men når skraldebilerne besøger over 7.500 adresser hver dag, bliver mængden af fejlsorteret affald hurtigt stor.
På modtageanlægget er der allerede ansat flere medarbejdere, der manuelt skal fjerne fejlsorteret affald fra det genanvendelige, da kravene er skrappe. I et læs papir på ca. 20 tons må der kun være ganske få procent fejlsorteret affald. Overstiges grænsen, udløser det store bøder – og i sidste ende lander regningen hos borgerne.
Affaldsområdet er nemlig et såkaldt “hvile-i-sig-selv”-område, hvor udgifterne skal dækkes af borgernes affaldsgebyr. Korrekt sortering er derfor både en gevinst for miljøet og for pengepungen.
Brug affaldsappen
Hvis man har brug for hjælp til sortering, kan man f.eks. benytte kommunens affaldsapp “NK Affald”, der viser, hvilken type affald der skal i hvilken beholder. Læs mere på: www.naestved-affald.dk/app
Fem typiske fejlsorteringer – og hvor de rigtigt skal hen
– Pizzabakker → Restaffald (ikke pap eller mad- og drikkekartoner)
– Æggebakker af pap (uden madrester) → Pap
– Spraydåser → Farligt affald
– Porcelæn → Storskrald (ikke glas)
– Flamingo → Storskrald (ikke plast)