I starten af året påbegyndte Næstved Kommune en større ombytning af i alt 16.814 skadet affaldsbeholdere. Årsagen til den omfattende udskiftning var at beholderne var blevet ødelagt i deres såkaldte drypkant i forbindelse med tømning. Hakkerne i beholdernes kant medførte at vand kunne trænge ind, hvilket gjorde pap og papir vådt, og dermed ubrugeligt til genanvendelse.
Selvom næsten 17.000 adresser allerede har fået en ny beholder til deres affald, så er denne historie langt fra slut. For hvad gør man med så mange beholdere med skader, når de ikke længere kan bruges til affald? Det spørgsmål stod Næstved Kommune tilbage med, men til trods for at hakkerne i beholdernes drypkant medførte, at de ikke længere kunne holde affaldet tørt, så var der masser af liv tilbage i beholderne – i hvert fald i deres plast.
I forbindelse med voldgiftssagen undersøgte man om beholderne kunne repareres. Dette kunne lade sig gøre, men der var ingen garanti for at beholderne ikke ville gå i stykker på et senere tidspunkt grundet reparationen. Affaldsbeholderne er nemlig støbt i ét stykke plast, hvilket rent teknisk betyder at beholderne bliver svækket hver gang man ændrer på dem.
Den mest optimale løsning for de udskiftede beholdere, var derfor at genanvende dem, så de kunne blive til nye produkter. Plast er en af de typer affald, der er særlig vigtig at sortere – også hjemme i husstanden. Plastaffald er nemlig den væsentligste kilde til Danmarks CO2-udledning, når det kommer til forbrænding af affald. Op mod 90 % af plastaffald forbrændes, og derfor er det vigtigt at få plasten væk fra restaffald og videre til genanvendelse.
For at genanvende plasten fra de mange beholdere, skal man først omdanne beholderne til såkaldt granulat, der er små stykker plast der kan bruges til ny produktion. Processen foregår ved at de gamle beholderne kommer igennem en såkaldt neddeler, der er en maskine, som knuser dem til mere håndterbare stykker. Herefter fragtes de mange små stykker plast videre til en plastfabrik i Mariager i Nordjylland, der vasker dem, laver plasten til granulat og sælger den videre til for eksempel produktionsvirksomheder. Her smeltes plasten om til nye produkter, og ender typisk til produktion af nye affaldsbeholdere, afstandsklodser til byggeri eller som de velkendte grønne mælkekasser.
Selv efter udskiftningen af de mange affaldsbeholdere, kan beholderne derfor fortsat gøre stor gavn. De næsten 17.000 beholdere blev omdannet til 200 tons plaststykker, der måske endda havner som nye affaldsbeholdere i Næstved Kommune i fremtiden. Dette glæder driftsansvarlig Gert Christensen:
”Selvom vi helst havde undgået at skulle udskifte de mange beholdere med skader, så er vi glade for at plasten kan genanvendes til nye produkter, og dermed bruges igen. Hele grundlaget for affaldsområdet, og vores arbejde er jo at indsamle så meget affald til genanvendelse som muligt. At vores gamle beholdere kan indgå i samme rejse, er kun positivt.”