Forsøg med indsamling af glas

24/2-2020

På udvalgte steder i kommunen, vil du i den nærmeste fremtid igen kunne aflevere glas i de såkaldte glaskuber. Glasset vil i forsøgsperioden være det eneste affald der må komme i kuberne. Derfor bliver det ikke blandet med metal og hård plast på de udvalgte steder, som er boligområder og offentlige genbrugsøer ved fx supermarkeder.

Glasset fra forsøget vil blive fragtet til virksomheden Reiling på havnen i Næstved, som sørger for at sortere glasset. Herefter transporteres glasset til Ardagh i Fensmark, som genanvender det til nye glas og flasker.

Hvis du ikke bor i ét af de udvalgte boligselskaber, er forsøget blot et supplement til din genbrugsbeholder derhjemme. Du vælger selv om du vil smide glasset ud derhjemme eller tage det med forbi din nærmeste genbrugsø.

Du kan ved at klikke her se, hvor du kan aflevere glas. Der kommer løbende nye placeringer. 

Tak fordi du sorterer dit affald.