Hvordan står dine affaldsbeholdere?
20/9-2023
Der skal være plads til alle – også dine beholdere.
Skraldemændene besøger flere hundrede adresser hver eneste dag, og derfor er det vigtigt at dine beholdere står korrekt, så vi passer på vores skraldemænd. Husk derfor at:
- Adgangsvejen må ikke være spærret af bil, cykler eller lignende
- Beholderne skal stå med håndtaget udad, så skraldemanden kan tage beholderne uden at vende dem
- Din adgangsvej skal være så bred, at skraldemanden uden problemer kan køre med beholderen
- Den frie højde på din adgangsvej og ved beholdere skal være minimum 2,2 meter
- Din adgangsvej skal være uden trin
Du kan læse mere om reglerne for standplads og adgangsveje på www.naestved-affald.dk/information/regler/
Tak fordi du passer på vores skraldemænd.