Hvor må jeg smide flamingo hen?

12/11-2019

Vi har lige modtaget de seneste tal fra vores Affald-ABC, og i top 5 søgeord indgår både flamingo og flamingobakke.

Hvis du har flamingo fra emballage fx kasser fra fjernsyn eller som fyld i pakker, kan du aflevere det til storskrald eller på genbrugspladsen. Husk at det skal i klare sække – også til storskrald.

Flamingo bliver i øjeblikket sendt til en sjællandsk virksomhed, der laver flamingoen om til letbeton. På den måde erstatter den genbrugte flamingo råmaterialet grus i produktionen af beton, og det sparer både energi og CO2.

Hvis din flamingo stammer fra en bakke med kød, skal det til restaffald, da det har været i kontakt med mad og derfor ikke er rent.

Du kan finde flamingo og 1446 andre søgeord i vores Affalds-ABC på https://bit.ly/32BLKC0

Tak fordi du sorterer dit affald.