Beholdere på vej til Karrebæksminde, Lungshave og Enø

1/11-2023

Vi er i disse dage rundt for at levere nye beholdere i Karrebæksminde, på Lungshave og Enø. Helt præcis vil 2.265 adresser få et besøg, og en ny fin beholder.

Ændringen skyldes, at det ikke længere er tilladt at indsamle affald i affaldssække, og derfor skal beholderen erstatte de to nuværende sække til mad- og restaffald.

Hvad med de gamle sækkestativer?
Sækkestativerne er ikke Næstved Kommunes ejendom, men ejes derimod af husstanden selv. Du kan derfor frit bruge sækkestativerne til andre formål, hvis du ønsker det.

Hvis du ikke ønsker at beholde stativerne, så kan du bestille afhentning af storskrald til metalstativerne. Du kan finde vores selvbetjeningsløsning ved at klikke her. Vi har desværre ikke mulighed for at medtage stativer med træbeklædning. Disse skal i stedet på genbrugspladsen.

Alternativt kan stativerne måske få et nyt hjem til andre gode formål.

Du kan læse mere om ændringen fra sæk til beholder på www.naestved-affald.dk/sommerhus.