Hvis du har sommerhus i Næstved Kommune, er du automatisk tilmeldt en affaldsløsning med en sæk på 110 liter til restaffald og en sæk på 60 liter sæk til madaffald. Du skal selv købe sækkestativerne. Det er ikke muligt at vælge en løsning med beholdere i sommerhusområdet.
Hvis du ønsker ugetømning i dit sommerhus, skal du kontakte os ved at sende en besked på digital post eller ringe på tlf. 5588 5588.
Du kan ved at klikke her sende en besked gennem digital post
Hvornår får jeg hentet affald?
Vi har tidligere udsendt en folder til sommerhuse, hvor du kunne se alle dine tømningsdage. Desværre oplever vi at folderen ryger direkte i skraldespanden, og derfor har vi valgt ikke at udsende folderen længere.
Du kan se hvornår du får hentet affald i vores tømningskalender, som også kan downloades og printes.
Klik her for at finde din tømningskalender.
Dit genbrugsaffald skal afleveres ved en af de fælles genbrugsøer i området.
Du kan se en liste over alle offentlige genbrugsøer ved at klikke her
Du har mulighed for at få hentet storskrald hver 14. dag i dit sommerhus.
Hvis du ønsker at få hentet storskrald, skal du lave en bestilling på ‘Min side’, hvor du krydser af, hvilke typer affald der skal hentes. Her kan du også se næste dato for afhentning.
Du kan læse mere om storskrald på www.naestved-affald.dk/storskrald
Hvis du har et sommerhus med helårsstatus, henter vi dine sække til mad- og restaffalds en gang om ugen året rundt.
Du skal sortere dit affald. Dette betyder at du skal have én sæk til madaffald og én sæk til restaffald. Reglerne for affaldsområdet og sortering finder du i Næstved Kommunes affaldsregulativ.
Du kan ved at klikke her se regulativet
Du skal selv anskaffe og vedligeholde stativer til henholdsvis madaffald og restaffald.
Har du altid meget restaffald fra dit sommerhus, kan du vælge at have to affaldssække til restaffald. Du kan bestille sækken på ‘Min side’ eller ved at kontakte os.
Får du udenlandske gæster eller lejere i dit sommerhus? Vores sorteringsvejledning er oversat til engelsk og tysk og kan downloades her: