Besked fra skraldemanden

Har du fået et UPS fra skraldemanden?

Skraldemændene tømmer rigtig mange beholdere og containere hver dag. Men nogle gange har de udfordringer. Har skraldemanden været på din adresse og lagt en besked til dig? Læs mere her om, hvordan du forholder dig.

Ekstra affald
Har du ekstra affald, kan du købe ekstra sække for eksempel hos borgerservice eller på genbrugspladserne. Når du har købt sækkene, har du samtidig betalt skraldemændene for at tage dem med. Derfor skal skraldemanden ikke tage uoriginale sække med.

Har du generelt brug for mere kapacitet, kan du selv tilmelde det via ”Min side” eller ved at kontakte os gennem digital post eller på tlf. 5588 5588. Vær opmærksom på, at det er ejeren af ejendommen, der kan tilmelde mere kapacitet. Bor du til leje, skal du derfor tale med din udlejer.

Du kan ved at klikke her komme videre til digital post.

Spærret adgangsvej/standplads
Har skraldemanden ikke kunnet hente dit affald, fordi din adgangsvej (ruten fra vejen til din beholder/sæk) eller standplads (der hvor du har dit affaldsstativer eller beholdere stående) var spærret, lægger han sække til dig og tager dem alle med på næste ordinære tømningsdag. Hvis du har beholder, kan du bruge plastsække svarende til den volumen du har. Så tager skraldemanden det med på næste ordinære tømningsdag.

Mad- og restaffald
Har du en beholder til mad- og restaffald, men har fejlsorteret er skraldemanden nødt til at tømme hele beholderen som restaffald for ikke at forurene læsset på skraldebilen. Hvis du sorterer forkert flere gange i træk, skal du betale for specieltømning.

Metal, glas, plast, papir og pap
– kan du også aflevere på genbrugspladsen. Du har også mulighed for tilmelde en ekstra beholder. Det kan du gøre via ”min side” eller ved at kontakte os gennem digital post eller på tlf. 5588 5588.

Du kan ved at klikke her komme videre til digital post.

Gode råd

  • Når madaffaldet er hentet, bliver det kørt til et anlæg, der sorterer plastikposerne fra. Herefter bliver madaffaldet til ny energi i form af biogas, og restproduktet bliver til gødning.
  • Læg dåser, glas og flasker direkte i beholderne – uden poser.
  • Mad- og restaffald skal i plastikposer. Slå en knude på posen og smid den forsigtigt ud, så der ikke går hul på den, og der løber væske og rester ud. På den måde kan du undgå lugtgener, fluer og maddiker.

Når du sorterer, hjælper du miljøet. Der spares energi, kemikalier, olie og råstoffer ved at genbruge fremfor at fremstille nye produkter fra bunden.

Tak fordi du sorterer – Sammen ta´r vi skraldet og gi´r det videre.