Gi’ det videre

Sammen tager vi skraldet –
og giver det videre

Når du sorterer, er det muligt at udnytte de værdifulde ressourcer, der er i affaldet.
I Danmark har vi en ressourcestrategi, hvor målet er, at alle kommuner skal sende 50% af affaldet fra private husstande til genanvendelse i 2022. Derfor skal vi også sortere endnu mere i Næstved Kommune, end vi gør i dag.

Med vores nye ordning er det nemmere at sortere affald lige der, hvor du bor. Det affald, du sorterer, kører skraldemanden til genanvendelse i skraldebiler med to rum. Det sikrer, at affaldet bliver holdt adskilt.

Når du – og alle de andre i Næstved Kommunen sammen ta’r skraldet og giver det videre – gør I tilsammen en stor forskel for miljøet. Jeres fælles indsats betyder nemlig, at vi kan sende mange tons sorteret affald til genanvendelse hvert år.

Hvad bliver affaldet til?
Når du sorterer, er du med til at gøre en stor forskel for miljøet. Når dine naboer, og deres naboer, og deres naboer også sorterer, kan vi som kommune sende rigtigt meget affald videre til genanvendelse. Se her, hvad sorteret affald eksempelvis kan blive til:

Det affald vi ikke kan genanvende går til forbrænding hos AffaldPlus. Her bliver det til el og varme. Derudover kræver farligt affald en særlig behandling, så vi undgår, at det skader miljøet. Når du sorterer dit farlige affald fra og afleverer det korrekt, sørger vi for, at det får en miljørigtig behandling. I Affaldsvejviseren kan du se, hvordan du afleverer affaldet på den rigtige måde.

Skab mindre affald
Danmark er et af de lande i verden, der producerer mest affald pr. indbygger. Den statistik kan du være med til at ændre.

  • Gør det til en sport at skabe så lidt affald som muligt.
  • Køb kun de ting ind, som du har brug for.
  • Brug rester fra madlavningen i nye retter.
  • Reparer tøj og andre ting, der er gået i stykker.
  • Sælg dine brugte ting eller forær dem væk.

Gi’ det videre

Vi har lavet en gratis avis, hvor du kan få mere viden om den nye affaldsordning, finde tips og tricks til din sortering og læse interviews fra både borgere, en skraldemand og en politiker om de nye ændringer.

Du kan ved at klikke her læse avisen