Affaldskampagne: Brug mere - spild mindre

Af Lisbeth Friis mandag d. 7. juni 2010

Køb kvalitet! Brug igen og igen! Lad tingene gå videre! Sådan lyder et par af rådene i en ny landsdækkende kampagne, der skal få os til at producere mindre affald.

Miljøminister Karen Ellemann (V) præsenterer en ny kampagne der, skal få os til at ændre forbrugs- og skraldevaner.

"Vi kan alle sammen blive meget bedre til at smide mindre ud. Som det er i dag, producerer hver dansker, hvad der svarer til 112 fulde flyttekasser affald om året. Det er for meget - og det er en belastning for miljøet. Derfor lancerer jeg nu en stor landsdækkende kampagne med titlen "Brug mere - spild mindre", der giver danskerne gode råd om, hvordan man producerer mindre skrald i hverdagen" siger Karen Ellemann (V)

Se meget mere om kampagnen her:
Brug mere - spild mindre

 
 
 

Teknik- og Miljøforvaltningen - Miljø og affald - Rådmandshaven 20 - 4700 Næstved - Tlf. 55 88 61 80