Få svar på dine spørgsmål

Vi har samlet svarene på en række af de spørgsmål, der oftest bliver stillet om affald og genbrug her. Finder du ikke svaret på dit spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at ringe til os.

Kan 2 husstande nøjes med en affaldscontainer til restaffald?

Ja, hvis husstandene ligger på samme ejendom (samme matrikelnummer). Så gælder reglerne for flerfamilieboliger. Hvis de ligger på hver sin særskilte udmatrikulerede ejendom, skal de have hver sin beholder.

Hvornår får en samlet bebyggelse hver sin beholder til papir?

For at fremme genanvendelsen får alle særskilt udmatrikulerede ejendomme en beholder til papir. Dette gælder også rækkehuse/tæt lave bebyggelser, der tidligere har haft fællesordning for papir. Under særlige forhold f.eks. af pladshensyn kan der efter ansøgning gives tilladelse til fælles papirordning for flere matrikler. Ansøgning sendes til affald@naestved.dk eller Teknik- og Miljøforvaltningen, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.

Hvorfor er affaldsgebyret steget?

Gebyret beregnes ud fra de faktiske omkostninger til planlægning, administration, indkøb og håndtering af affaldet. Gebyret i 2008 er primært steget, fordi omkostningerne til indsamling er steget. Det samme er affaldsmængderne til genbrugssstationer og dermed stiger omkostningerne. Desuden giver den nye affaldsløsning større fleksibilitet og flere valgmuligheder. Næstved Kommune stiller i den forbindelse beholdere til rådighed uden ekstra omkostning for den enkelte, ligesom alle ejendomme nu har beholdere til indsamling af papir. Dette for at fremme genanvendelsen.

Hvorfor skal jeg have en papirbeholder?

Næstved Kommune ønsker at gøre det let for alle at aflevere papir og dermed opnå en bedre genanvendelse. Derfor kan alle enfamilieboliger vælge mellem 140, 180 eller 240 liter beholder – alt efter behov. Og det koster ikke ekstra at vælge en stor beholder. Vi leverer både beholder og tømmer den uden ekstra omkostning uanset størrelse. Det er en del af affaldsgebyret.

Hvad er restaffald?

Restaffald er det affald fra husholdningen, der bliver tilovers, når det grønne affald, det affald der går til genbrug, det farlige affald og storskrald er sorteret fra. I nogle kommune hed det tidligere dagrenovation.

Hvad er grønt affald?

Grønt affald er den vegetabilske del af køkkenaffaldet, som du med fordel kan kompostere og bruge som gødning i haven. Grønt affald er bl.a.: grøntsager, frugt, grøn salat, gulerodstoppe, kartoffelskræller, kaffegrums, teblade, nøddeskaller, strøelse fra kæledyr (dog ikke kattegrus), æggeskaller.

Hvad er haveaffald?

Haveaffald er blade, græs, planter, kviste, grene og andet, som du får til overs, når du ordner din have. Dog ikke jord og sten.

Hvorfor betaler by- og landzone samme gebyr for forskellig afhentning af papir?

Alle betaler det samme til ordningerne for genanvendelige materialer og brug af genbrugsstationer, uanset tømningsinterval og benyttelse. Der er tale om et fællesgebyr og omkostningerne til håndtering af de genanvendelige materialer fordeles i forhold til den mængde (volumen) restaffald ejendommen er tilmeldt med.

Hvordan er beholderens låg?

Beholdere på 140, 180 og 240 liter har et låg, der kan åbnes fra begge sider. Så er den let at bruge og let at hente. Stil håndtagene udad, så renovatøren ikke skal dreje den, når han skal tømme.

Hvilken størrelse papirbeholder kan jeg få?

Alle enfamilieboliger i byzone og landzone kan uden ekstra udgift få den størrelse beholder, de ønsker. Vælg mellem 140, 180 eller 240 liter.

Hvor kan jeg se information om beholderne?

Beholderne kan ses på Materiel (samme vindue).

Må jeg tage mit sækkestativ med mig, når jeg flytter?

Ja, sækkestativet tilhører dig, og du må derfor gerne tage det med ved flytning.

Jeg vil af med mit gamle sækkestativ. Hvor kan jeg aflevere det?

Sækkestativer kan afleveres på genbrugsstationerne på en særlig plads. Spørg personalet hvis du er i tvivl om, hvor du skal sætte det.

Må jeg tage min papirbeholder med mig, når jeg flytter?

Nej, papirbeholderen tilhører Næstved Kommune. Du har kun lånt den og skal derfor lade den stå på ejendommen, når du flytter.

Jeg bor i landzone. Kan jeg få to sække hver. 14 dag i stedet for beholder?

Nej. Det er besluttet at benytte beholdere ved 14.dages afhentning. Dels for at sækkene ikke skal gå i stykker f.eks. på grund af gennemblødning, når de skal stå i 14 dage. Dels for at opnå en driftsikker afhentning, der blandt andet opnås ved ensartede systemer.

Jeg bor i landzone. Hvordan undgår jeg, at I kører på min lange indkørsel?

Ved at placere beholderen til restaffald og papir på en plads ved ejendommens indkørsel fra offentlig vej. Læs mere under menupunktet Standplads og adgangsvej (samme vindue)

Hvorfor er der indført 14-dages tømning af restaffald i landzone?

Transporten af affald medfører miljøbelastning i form af luftbåren forurening og partikler, samt slid på veje. For at mindske denne miljøbelastning er der indført 14-dages tømning i landzone.

Hvordan får jeg min beholder?

Vi leverer din beholder på din ejendom uden direkte udgift. Det er indeholdt i dit affaldsgebyr.

Hvornår får jeg min kompostbeholder?

Der er omkring 4 ugers leveringstid på kompostbeholderne.

Hvad gør jeg, hvis jeg i perioder har mere restaffald end normalt?

Har du i perioder mere affald end normalt, kan du købe ekstra sække i BorgerService i Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø, Mogenstrup og Næstved. Husk at man kun kan betale med betalingskort i BorgerService centrene.
På Næstved-Egnens Turistbureau, Havnen 1, kan du også købe ekstra sække, og fra den 15. maj til den 15. september i Turistkontoret, Alléen 33, i Karrebæksminde.
Sækken er mærket "ekstra sæk" med rød skrift. Den skal lukkes forsvarligt og placeres ved siden af sækkestativ, beholder eller container på tømningsdagen. Vi tager den med den næste almindelige tømningsdag.

Hvornår og hvordan kan jeg ændre min affaldsordning?

Du kan ændre din affaldsordning, når du vil. Ændringen træder i kraft, når Næstved Kommune har accepteret den. Under menupunktet Selvbetjening, kan du få vejledning i hvordan du gør. Følg linket herunder

Gå til Selvbetjening (samme vindue)

 
 
 

Teknik- og Miljøforvaltningen - Miljø og affald - Rådmandshaven 20 - 4700 Næstved - Tlf. 55 88 61 80