Afbrænding af haveaffald

Haveaffald skal først og fremmest afleveres til kompostering – enten til haveaffaldspladsen på genbrugspladsen eller ved hjemmekompostering i egen have. Haveaffald må kun afbrændes den 23. juni i forbindelse med Sankt Hans Aften.

I byzone og sommerhusområder
• I byzone og sommerhusområder må private grundejere ikke afbrænde haveaffald.
• Haveaffald må kun afbrændes den 23. juni i forbindelse med Sankt Hans Aften.
• På særlig indrettede bålpladser må der afbrændes rent, tørt træ.

I landzone
• I landzone må private grundejere afbrænde mindre mængder tørt haveaffald fra den 1. december til den 1. marts.
• Haveaffald må afbrændes den 23. juni i forbindelse med Sankt Hans Aften.
• På særligt indrettede bålpladser må der afbrændes rent, tørt træ.

Generelt for afbrænding
• Afbrænding må dog kun finde sted, hvis det kan ske uden gener for naboejendomme. Og skal i øvrigt følge brandmyndighedens anvisninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Affaldsvejviser

Brug Affaldsvejviseren, når du er i tvivl om, hvor du skal aflevere dit affald. Tast navnet på affaldet i søgefeltet og du får vist de muligheder, der er for at aflevere affaldet.